Helt rent vand med magnesium giver bedre kaffe

bestaqua 14 roc coffee
bestaqua coffee
Den perfekte ristning eller kaffesort er ikke altid nok. Vandkvaliteten spiller en væsentlig rolle i kaffe-oplevelsen. Den rigtige vandkvalitet er med til at fremhæve kaffens dybe nuancér og karakter – både i smag og duft.
.

Vi har tendens til at se poste­vand som en ren ingre­diens, men vandet er fyldt med mine­raler, som påvirker og inter­a­gerer med kaffebønnen til at forme smagen. Vandets indholds­stoffer er en kompleks stør­relse og afhænger af geogra­fisk område. Vi kender alle kalken, men vidste du også at vandet inde­holder bikar­bonat, natrium, magne­sium, klorider, sulfat og mange flere stoffer? Alle disse stoffer påvirker kaffe­op­le­velsen – i positiv eller negativ retning!

Profes­sio­nelle kaffe­spe­ci­a­li­ster er ikke i tvivl

Morten Münchow, kaffe­eks­pert og ekstern lektor på Institut for Føde­va­re­vi­den­skab ved Køben­havns Univer­sitet er ikke i tvivl om at vand­kva­litet har indfly­delse på smagen i koppen.

I en senso­risk blind­test smagte syv kaffes­mags­dom­mere på én type kaffe brygget med forskel­ligt vand fra henholdsvis; vand­hanen, et ionbyt­nings­filter1 samt et omvendt osmo­se­anlæg2 med magnesium-​mineralfilter.

”Selvom vi havde regnet med en effekt, blev vi meget over­ra­skede over hvor stor effekten var. Der var enorm forskel på hvordan kaffen frem­stod rent senso­risk og smags­dom­merne var enige. Den tyde­ligste effekt af omvendt osmose plus mine­ral­filter er frugtig syrlighed, som blev frem­hævet samt bitter­heden, som blev dæmpet. Dette er både min egen erfa­ring og også det man hører i bran­chen, men det var sjovt at se det sort på hvidt i et senso­risk ekspe­ri­ment” udtaler Morten Münchow.

Slut med at gå på kompromis – forbedret smag og optimal maskin­be­skyt­telse

”Barista­erne ved, at et vand­filter er nødven­digt for at beskytte de dyre espres­so­ma­skiner, men kompro­miset kan blive kaffens mange smagsnu­ancer. Med det nye føde­va­re­god­kendte omvendte osmo­se­anlæg kan man nu både beskytte espres­so­ma­skinen og samti­digt give gæsterne en bedre kaffe­op­le­velse. En føde­va­re­god­kendt løsning har længe været efter­s­purgt i markedet” udtaler Connie Bech­mann Angelsø.

Det eneste føde­va­re­god­kendte omvendt osmo­se­anlæg

Omvendt osmo­se­an­lægget Bestaqua 22/24/26 fra BWT er det eneste føde­va­re­god­kendte anlæg i Danmark og frem­stilles efter de stren­geste krav til føde­va­re­pro­duk­tion. Anlægget kombi­neres med mine­ral­fil­teret Bestmin Premium, som tilføjer magne­sium til vandet. Anlægget fylder 23x25x38 cm. og kan instal­leres direkte i et skab under espres­so­ma­skinen sammen med magnesium-​mineralfilteret. Prisen ligger på omkring 15.000 kr. ekskl. moms. for begge produkter.

”Selvom vi havde regnet med en effekt, blev vi meget overraskede over hvor stor effekten var”
Morten Münchow

Magnesium er hemmeligheden bag smagen

Mineralet magnesium har mange gode egenskaber – en af dem er evnen til at være smagsforstærker og i kaffebrygning hjælper det til at fremhæve kaffens mange smagsnuancer.


Det mest velegnede vand til kaffe opnås gennem to trin:

  1. Omvendt osmose fjerner alle smagsforstyrrende stoffer: Omvendt osmose er vandfiltreringsproces, hvor vandet under et tryk presses igennem en membran, hvor kun de helt rene vandmonokyler slipper igennem. Kalk, tungmetaller, klorider m.m., selv mikroorganismer som bakterier fjernes.
    Resultatet er helt rent vand!

  2. Mineralfilter tilføjer magnesium: Det nu helt rene vand re-mineraliseres ved hjælp af et mineralfilter, som tilfører magnesium til det rene vand.
    Resultatet er vand perfekt balanceret med magnesium – vand uden forstyrrende smagsstoffer.

 

Læs mere om vores løsninger til kaffe- og espressomaskiner

1) I testen blev ionbytningsfilteret Bestprotect anvendt. Filteret blødgør vandet og anvendes til at beskytte espressomaskinen.

2) Omvendt osmose er en vandfiltreringsproces, hvor vandet under et tryk presses igennem en membran, hvor kun de helt rene vandmonokyler slipper igennem.

Visit our international website

Stay on this website