Det nye universitetshospital
Redundant vandforsyning til Sterilcentralen

sterile
sterile
Operationsudstyr skal være helt rent og sterilt, og det kræver rent vand fra en sikker vandforsyning. BWT har netop leveret et vandbehandlingsanlæg til universitetshospitalet i Aarhus. Det nye anlæg skal forsyne Sterilcentralen, som både skal levere til det eksisterende og det nye universitetshospital!
.

I Aarhus bygger man et nyt univer­si­tets­ho­spital, der bliver større end kendte byer som Ribe og Skagen. Med de eksi­ste­rende hospi­tals­byg­ninger på ca. 160.000 m2 kommer man til at råde over mere end 400.000 m2 under et tag på en 1.250.000 m2 stor grund. Her skal der være plads til 100.000 indlagte og 800.000 ambu­lante patienter årligt samt omkring 10.000 medar­bej­dere.

For at kunne forsyne alle opera­tions­stuer med rene og sterile instru­menter både i det eksi­ste­rende, men ikke mindst i det nye univer­si­tets­ho­spital fra 2019 har man valgt at få instal­leret et nyt BWT-vand­be­hand­lings­anlæg, der forsyner Steril­cen­tralen.

Forsyning af rent vand

Uden autoklaver - ingen opera­tioner
Vaske­ma­skiner og især autoklaver i Steril­cen­tralen skal forsynes med helt rent vand. Vi opererer med tre vand­kva­li­teter:

  1. koldt blødt vand
  2. varmt blødt vand
  3. RO-​vand renset med et omvendt osmose anlæg, så det lever op til alle normerne ved vask og steri­li­sa­tion af medi­cinsk udstyr

Deru­d­over sender vi vandet gennem et ultra­fil­tre­rings­anlæg, som BWT også har leveret, og som fjerner evt. bakte­rier o.l., fortæller teknisk projekt­leder Allan Hansen fra Teknisk Afde­ling på Aarhus Univer­si­tets­ho­spital, og han fort­sætter:

Vi har valgt at dimen­sio­nere anlægget sådan, at det er redun­dant og har en bety­delig over­ka­pa­citet, så vi kan levere rent vand under alle forhold. I dag er meget af det opera­tions­ud­styr, som man benytter til f.eks. robo­tas­si­steret kirurgi, meget beko­ste­ligt, og man har kun præcist det udstyr, man skal bruge. Derfor er det vigtigt, at Steril­cen­tralen kan køre under alle forhold, så driften af opera­tions­stu­erne ikke forsinkes.

 

Store bespa­relser på vand og salt­for­brug
I forhold til det gamle RO-​anlæg på Aarhus Univer­si­tets­ho­spital er det nye anlæg baseret på en enklere tekno­logi, der samtidig vil give Aarhus Univer­si­tets­ho­spital en reduk­tion af vand­spildet med ca. 80% og salt­for­bruget med ca. 50%.

Vand­be­hand­lings­an­lægget består af tre processer

  1. Et blød­gø­rings­anlæg, der fjerner alle hård­heder som f.eks. kalk og magne­sium i vandet
  2. Et ultra­fil­tre­rings­anlæg, der fjerner bakte­rier
  3. Et omvendt osmo­se­anlæg med dobbelt­fil­tre­ring, hvilket betyder at vandet filtreres hele to gange, så det over­holder EN285 stan­darden og kan benyttes til steri­li­sa­tion af medi­cinsk udstyr i autoklaver

Visit our international website

Stay on this website