Kulturcenter slipper for Legionella og opnår energibesparelser
I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan BWT Safeshower hjalp kultur- og idrætscentret Diamanten med at eliminere Legionella fra deres vandsystem og samtidig opnå betydelige energibesparelser.
Gå på opdagelse i artiklen
Diamanten, et kultur- og idrætscenter på Als, havde et stort problem med Legionella på grund af lave vandtemperaturer. Centret havde lavet en stor energirenovering, hvor de blandt andet installerede solfangere og en jordvarmepumpe til at varme vandet op. Men det betød, at vandet ikke kunne nå op på 50 grader, hvilket gjorde, at bakterier kunne vokse i vandsystemet.
For at gøre problemet værre, kunne det gamle gasfyr, som skulle varme vandet yderligere op, ikke få temperaturen høj nok. Derfor voksede der bakterier som Legionella i vandsystemet, hvilket udgjorde en sundhedsrisiko for centerets brugere.
Reglerne for varmt vand i Danmark er beskrevet i bygningsreglementet. Disse regler har til formål at forhindre bakterievækst, herunder Legionella. Her er de vigtigste punkter:
For at løse problemet overvejede Diamantens centerleder flere måder at hæve temperaturen på, blandt andet ved at bruge elpatroner. Men en af brugerne i centret foreslog i stedet BWT Safeshower.
”Det tog vi i brug i januar 2023. Takket være den løsning er det varme vand nu fri for biofilm og Legionella, og vi kan nøjes med at holde det på 45 grader. Inden vi fik BWT Safeshower anlægget, overvejede vi at erstatte gasfyret med elpatroner for at booste temperaturen. Safeshower-anlægget gør, at vi ikke behøver nogen af delene og derfor sparer både gas og strøm. Vi slår to fluer med ét smæk: Vandet er frit for Legionella, og vi sparer energiudgifter,” fortæller centerleder Jan Nielsen.
Ved at bruge et desinfektionsanlæg kunne Diamanten altså både reducere energiforbruget og sikre, at deres vandsystem forblev frit for Legionella.
Et BWT Safeshower doserer løbende den milde og effektive desinfektionsvæske ind i vandrørene i små, præcise mængder. Det aktive stof i desinfektionsvæsken er hypoklorsyre, som bliver dannet af vand, salt og elektricitet og er sikkert for både mennesker og miljøet.
Jan Nielsen, centerleder i Diamanten, siger:
"Brugernes helbred og sikkerhed er meget vigtige for os. Inden anlægget blev koblet på, lukkede vi ned i 14 dage og fik skyllet alle rørene grundigt ud for at fjerne gammel biofilm. Siden anlægget blev koblet til og løbende har doseret væsken ind, har vi ikke haft nogen Legionella."
Safeshower-anlægget arbejder stille i baggrunden i Diamanten, hvor Jan Nielsen kun med jævne mellemrum tjekker, at alt fungerer, som det skal. Han ser på driftsdata og målinger af bakterierne i vandet og fylder en gang imellem lidt mere salt på.