Hvorfor er det en god idé at behandle vand til varme­anlæg?

AQA therm Galerie
AQA therm Galerie
Regnen slår mod ruden, tågen trækker hen over tage, bjerge og marker, og vinden hyler om hushjør­nerne – hvem bliver da ikke glad, når der er hygge­ligt varmt inden­døre? Og det er her, vores varme­anlæg kommer ind i billedet! Det er dog kun de færreste, der er klar over, at vandet i varme­an­lægget spiller en afgø­rende rolle for, at anlægget kan levere den ønskede varme.
.

Vandets opgave i varme­sy­stemet

Vandet spiller bogsta­ve­ligt talt en bærende rolle i varme­sy­stemet. Det trans­por­terer nemlig varmen til det ønskede sted – enten til radi­a­toren eller til gulv­varmen. På sin vej kommer vandet i berø­ring med næsten alle kompo­nenter i varme­sy­stemet, både buffer­be­hol­dere, pumper og ventiler. Det er derfor alle­rede ved påfyld­ningen af varme­kredsløbet vigtigt at tænke over den rigtige hård­heds­grad af vandet. Hvis der bruges forkert vand, kan det skabe store problemer:

  • Aflej­ring af kalk eller slam
    Kalk aflejres ganske nemt ved høje tempe­ra­turer, som det ofte er tilfældet i varme­sy­stemer. Jo tykkere kalklag, desto sværere har varmen ved at trænge igennem dem. Man er derfor nødt til at skrue mere op for radi­a­toren, hvilket øger varmeud­gif­terne. En kalk­be­læg­ning på blot 1 mm øger ener­gi­for­bruget med hele 10 %. Det er dårligt nyt for penge­pungen! Kalk­par­tikler, der opløses i vand, kan desuden fordele sig rundt i hele varme­sy­stemet og bl.a. medføre, at ventiler tilstoppes. Aflej­ringer har desuden den ganske ubeha­ge­lige bivirk­ning, at de er det ideelle vækst­medie for bakte­rier.
  • Korro­sion af rørene
    Der anvendes ofte metaller som jern, stål, alumi­nium eller kobber i moderne varmerør. Når disse reagerer med vandet til varme­an­lægget, opstår der korro­sion. Den vel nok mest kendte form for korro­sion er rust på jern. Metal­de­lene i et varme­sy­stem angribes desuden af for syre­hol­digt vand – altså hvis pH-​værdien er under 7. Hvis vandet deru­d­over inde­holder for meget salt, eller iltkon­cen­tra­tionen i vandet er for høj, ødelægges varme­sy­stemet blot endnu hurti­gere. Metal­dele, der falder af som følge af korro­sion, kan desuden komme med rundt i hele varme­kredsløbet og i form af såkaldt korro­sions­slam tilstoppe hele anlægget.
  • Luft i varme­an­lægget
    Et varme­anlæg er et lukket system, men systemet er ikke helt lufttæt. Der kan således trænge luft ind i systemet, når der efter­fyldes vand, hvis arma­turer og forbin­del­ses­dele er utætte eller gennem plast­rø­rene i gulv­varmen. Hvis der trænger for meget luft ind i systemet, kan det på den ene side medføre, at varmen ikke trans­por­teres ordent­ligt rundt, da varme­le­gemer ikke bliver tilstræk­ke­ligt varme. Og på den anden side kan det medføre støj­gener i form af banke­lyde og lignende.
Alle disse ting kan altså føre til fejl og dyre repa­ra­tioner, og i sidste ende kan det muligvis medføre, at varme­an­lægget går i stykker. Hvordan kan man undgå dette? Svaret ligger lige til højre­benet: Med korrekt behandlet vand helt fra begyn­delsen kan du sikre effektiv drift af varme­an­lægget. Men hvad er det "rigtige" vand til varme­an­lægget? Og hvilke fordele giver det rigtige vand?

Hvad er det "rigtige" vand til dit varme­anlæg?

Varme­sy­stemer er i de senere år blevet mere og mere komplekse, men dermed også mere sårbare over for fejl. Vandet og indholds­stof­ferne heri spiller en afgø­rende rolle i denne forbin­delse. De udslags­gi­vende faktorer er bl.a. vandets hård­heds­grad – altså vandets kalkind­hold – pH-​værdien samt koncen­tra­tionen af ilt og salt. Hvad man aldrig må gøre, er at hælde normalt drik­ke­vand i et varme­sy­stem. Opti­malt behandlet vand til et varme­anlæg inde­holder ikke ret meget salt og er kalkfrit – derved redu­ceres mængden af netop de indholds­stoffer i vandet, som kan forår­sage aflej­ringer og korro­sion. Et ekstra plus for miljøet: Vand til varme­anlæg kræver ikke tilsæt­ning af yder­li­gere miljøska­de­lige stoffer! Takket være det rigtige saltind­hold i vandet og udluft­ningen af varme­an­lægget bør vandets pH-​værdi desuden justere sig helt natur­ligt efter nogle uger.

Et godt tip:

Med den opti­male behand­ling af vandet ...

  • kan dit varme­anlæg arbejde effek­tivt.
  • falder dit ener­gi­for­brug.
  • kræves der færre repa­ra­tioner.
  • holder du udgif­terne nede.

Og ikke at forg­lemme: Når det er koldt og blæsende udenfor, er det altid varmt og hygge­ligt inden døre.

Så er du sikret både god varmey­delse og fuld garanti!

Vidste du, at en række velrenom­me­rede produ­center af varme­anlæg i henhold til deres garan­ti­be­tin­gelser kræver, at bestemte stan­dard­vær­dier over­holdes. Disse værdier er f.eks. angivet i ÖNORM H5195-​1 for Østrig og VDI 2035 for Tyskland. Hvis der anvendes normalt, ubehandlet vand til drift af varme­an­lægget, kan det påvirke garan­tien. Men hvis du bruger korrekt behandlet vand til dit varme­anlæg, er du altid på den sikre side.

Hvis du gerne vil sikre dig, at vandet til dit varme­anlæg opfylder alle krav, er du meget velkommen til at kontakte din lokale BWT drik­ke­vand­s­eks­pert. Her får du både råd og vejled­ning!

Visit your local website

  • Austria
  • Belgium
  • Czechia
  • Finland
  • Frankrig
  • Hungary
  • International
  • Italy
  • Netherlands
  • Norway
  • Poland
  • Russia
  • South Africa
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
  • Tyskland
  • Ukraine
  • United Kingdom
  • United States
United States
Stay on this website