Elektrodeionisering (EDI)

BWT VAND

EDI kombi­nerer ionbyt­ning og membran­fil­tre­ring.

kemi­ka­lier og at anlæg­gene fylder meget i forhold til kapa­ci­teten.

EDI (elek­tro­deio­ni­se­ring) er en tekno­logi, der kombi­nerer ionbyt­ning og membran­fil­tre­ring. Resul­tatet er totalt afsaltet og rent vand, hvor lednings­evnen er mindre end 0,2 μS/cm

EDI-​stakke er hjertet i et systemet. En enkelt EDI-​stak består af to modsat ladede elek­troder og flere cellepar i en beholder. Et cellepar består af et fortyn­dings­kammer fyldt med kation-​ og anionbytter, en kationmem­bran, en anionmem­bran og et koncen­tre­rings­kammer.

Inde i hver EDI-​stak er der to elek­troder som tilfører op til 600 volt og sikrer at den fornødne jævn­strøm ledes til hver celle. Katoden i den ene ende af stakken har en negativ spæn­ding, mens anoden i den modsatte ende har en positiv spæn­ding. Jævn­strømmen ledes gennem de cellepar mellem katoden og anoden.

Hvert fortyn­dings­kammer er et mini ionbyt­nings­kammer, som inde­holder både kation-​ og anionbytter. En kationmem­bran adskiller fortyn­dings­kam­meret fra koncen­tre­rings­kam­meret til den side, der vender mod katoden. Siden der vender mod anoden, er det en anionmem­bran, der adskiller de to kamre.

Membra­nerne er meget forskel­lige fra dem, der bruges i RO-​anlæg der tillader passage af vand og små mængder ioni­seret og mole­kylær foru­re­ning. I EDI er membra­nerne lavet af polysty­ren­ba­seret mate­riale ligesom ionbyt­ter­massen, hvilket betyder, at kun ioner med korrekt spæn­ding og næsten intet vand vil trænge gennem membra­nerne.

Ionbyt­ter­massen bliver konti­nu­er­ligt rege­ne­reret af vand­s­palt­ning. I det elek­trisk ladede område vil nogle få H2O mole­kyler i det tilledte vand blive sepa­reret i hydro­ge­ni­oner (H+) og i hydroxy­li­oner (OH-). Tiltrukket af den modsatte spæn­ding vil hydro­ge­ni­o­nerne vandre gennem kationbyt­ter­massen i retning mod katoden. På lignende måde vil hydroxy­li­o­nerne vandre gennem anionbyt­ter­massen i retning mod anoden.

Flyt­ningen af hydrogen-​ og hydroxy­li­o­nerne rege­ne­rerer ionbyt­ter­massen. Kationmem­branen tillader hydro­ge­ni­o­nerne at passere gennem membranen ind i koncen­tre­rings­kam­meret, fordi hydro­ge­ni­o­nerne har positiv spæn­ding, og tilsva­rende tillader anionmem­branen, at hydroxy­li­o­nerne passerer, fordi de har negativ spæn­ding. I koncen­tre­rings­kam­meret vil H+ og OH- igen forene sig til H2O.

Samtidig med at vand­s­palt­ningen foregår, fjerner ionbyt­ter­massen ioner på samme måde som ved tradi¬tionel ionbyt­ning. Når først kationer og anioner er “fanget” på deres fore­trukne ionbyt­ter­side, bliver de tiltrukket af modsat­la­dede elek­troder og følger med hydrogen-​ og hydroxy­li­o­nerne på deres vandring gennem ionbyt­ter­massen og membra­nerne og ind i koncen­tre­rings­kam­meret. Koncen­tre­rings­kam­meret har sit eget flow og vil samle katio­nerne og anio­nerne og lede dem ud af systemet. Modsat­la­dede membraner forhin­drer de fangede ioner i at søge ind i det tilstø­dende fortyn­dings­kammer. Mens procesvandet flyder gennem fortyn­dings­kam­meret, fjernes der stadig ioner af ionbyt­ter­massen, og resul­tatet er ultra­rent vand.

I de seneste år er EDI blevet et godt alter­nativ i mange vand­be­hand­lings­sy­stemer. Mange farma­ceu­tiske virk­som­heder, nye kraft­værker og virk­som­heder, der produ­cerer halv­le­dere og elek­tro­nisk udstyr, anvender i dag EDI.

Visit our international website

Stay on this website